30/10/2024 0 Kommentarer
Tænkepause: “100 Salmer” Iben Krogsdal fortæller og synger med os.
Tænkepause: “100 Salmer” Iben Krogsdal fortæller og synger med os.
I har nok har lagt mærke til, at vi har fået en ekstra lille salmebog, et supplement til den gode gamle salmebog. Vi har sunget fra den lille salmebog med titlen “100 salmer” hver søndag, siden vi fik den her i sommer. Der er nogle virkelig fine, smukke og poetiske nye salmer i den. Flere af de nye salmer, vi har sunget, er skrevet af Iben Krogsdal, som vi har den glæde at tage imod til et sangforedrag efter gudstjenesten anden søndag i advent.
Forfatter og salmedigter Iben Krogsdal har skrevet en lang række salmer og har for nylig udgivet bogen "Det utrolige”. Hun mener, at vi i dag har mistet livets utrolighedsdimension, og at vi mere end nogensinde har brug for netop den. Men hvor findes den - og hvordan bringes den igen til live?
Undervejs i foredraget skal vi synge et udvalg af sange om alt det utrolige, som vi ikke kan tro på, men alligevel lever af hver eneste dag.
Kommentarer