TRO I STEDET FOR KONTROL - tanker i anledning af Omikron-varianten

TRO I STEDET FOR KONTROL - tanker i anledning af Omikron-varianten

TRO I STEDET FOR KONTROL - tanker i anledning af Omikron-varianten

# Klumme

TRO I STEDET FOR KONTROL - tanker i anledning af Omikron-varianten

Af Flemming Kloster Poulsen, præst

Tro i stedet for kontrol. Det er det vigtigste jeg har taget med mig fra de to år med Corona-krisen. 

Det gælder ikke mindst nu, hvor Coronaen igen har slået til og ændret vore planer. For eksempel i kirken, hvor vi blev nødt til at aflyse juleaftensmiddagen.

Vi er vant til at have kontrol over tilværelsen. Via økonomi og videnskab kan vi beherske samfundet og vores tilværelse, og hvis ikke det slår til kan vi altid få et quick fix på sygehuset eller hos terapeuten.

Men Corona har ramt os som et ‘livschok’, som politologen Ove Kaj Pedersen har sagt. Corona har ramt os moderne mennesker på vores livsnerve og selvforståelse. 

Vi troede vi kunne beherske tilværelsen. Vi kunne planlægge hvornår vi ville tage på solferie på Gran Canaria. Vi kunne planlægge et studieophold I udlandet. Vi kunne planlægge hvad som helst. 

Men Corona-krisen har effektivt belært os om at vi ikke er i kontrol. Det er vigtigt at tage den lærdom med fra krisen. Økonomi, videnskab, forbrug og terapi slår ikke til.

I stedet for kontrol har vi brug for tro og håb.  Den dimension der handler om mening er lige så vigtig som økonomien. Ord som forsoning, tilgivelse og håb er måske endnu vigtigere.

 Da jeg selv som 40-45-årig var i en større livskrise, var det kristendommens tanke, der hjalp mest: Kærligheden overvinder alt og du kan vokse med opgaven. Det var det budskab som jeg fandt dybt nede i de bibelske fortællinger.

Med sådan et budskab kan man orientere sig mod fremtiden og turde tro på at vi individuelt og i fællesskab kan udrette noget. Få tingene til at gro. Selv om vi ikke har kontrol og selv om vi ikke er perfekte.

Sagt helt enkelt: Overfor Corona-krisens kontroltab skal vi lære at sige til os selv og hinanden: Stol på Gud og hold krudtet tørt.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Den Danske Kirke i London

4 St Katharine's Precinct, Regent's Park, London NW1 4HH

+44 (0)207 935 1723