Tak for deltagelse i Danish Fair

Tak for deltagelse i Danish Fair

Tak for deltagelse i Danish Fair

# Aktuelt

Tak for deltagelse i Danish Fair

af Bette Broyd, kirkerådsformand.

Det var langt tilbage i 2023 at arbejdsgruppen der står for Danish Fair samledes og lagde slagplan for afviklingen af kirkens 70. basar, eller Danish Fair som den nu har heddet de sidste år. Der blev lavet lister, uddelt opgaver, diskuteret hvordan vi kan forny os og alligevel stadig værne om det vi alle kender og forventer. Der er mange hensyn at tage, til nye regler for indførsel af varer og madvarer fra Danmark, respekt for traditionerne, såvel som at justere forventningerne til det vi mener vi kan levere.  

Vi er virkelig glade for at afviklingen af Danish Fair 2024 blev en større succes end vi havde ventet. Mange elementer kulminerede: Arbejdsgruppen voksede undervejs, nye talenter trådte frem på arenaen med friske arbejdsmåder samtidig med at alle knoklede for at skaffe gevinster, donationer, indkøbe varer og opbygge en udvidet stab af frivillige til at tage fat i tiden op til fair, på dagen eller til oprydning bagefter. Vi oplevede at ca 140 frivillige var involveret på forskellige tidspunkter – vist en rekord.

Ganske få uger inden start var vi heldige at kunne annoncere at Hendes Kongelige Højhed Hertuginden af Gloucester ville åbne Danish Fair. Det gav både åbningen og dagen ekstra stjernestøv. Vores formidable nye præst Karsten holdt en fin velkomsttale. Efter var Hertuginden var begejstret for at møde rigtig mange af de frivillige og gæsterne, nød at kunne tale dansk til en officiel begivenhed og nød danske lækkerier, varer og broderier. Der var afsat et par timer til besøget – men først efter 3 timer drog hertuginden afsted med sin hofdame, indkøb og sikkerhedsfolk. 

Vi skønner at der nok var omkring 1300 gæster på dagen. Vi er så glade og taknemmelige for at mange af jer tog turen til Den Danske Kirke, nød solskinnet, mødtes med venner og bekendte, spiste jer mætte i smørrebrød, hotdogs, salater, æblekage og lagkage og handlede i boderne der bugnede af fristelser, uddelte smagsprøver, underholdte børnene i haven eller solgte dansk design, bøger, slik, antikviteter eller håndarbejde. Der var mange glade ansigter, også da Trevor Roberts School Choir underholdt ved terrassen i haven. 

Vi siger jer alle, frivillige og gæster, en kæmpe tak for at I kom, støttede kirken og nød dagen. Tak også til alle jer der ikke kunne være med på dagen men som afleverede donationer og gaver til boderne eller købte lodsedler online til kirkens største raffle med flere gevinster end nogensinde. En stor tak til de mange gavmilde danske firmaer og individuelle der skænkede gevinster til os.

Danish Fair er årets største fundraising event og danskere i London forstår heldigvis at støtte kirken på denne måde. De ved, at da de forlod Danmark hvor kirkers overlevelse sikres via kirkeskatten, så er vilkårene i udlandet helt anderledes. Gang på gang, som til Danish Fair, St Hans, fastelavn, koncerter og Lucia oplever vi at danskere i London støtter op om kirkens kulturelle arbejde og de melder deres kærester, ægtefæller eller børn til danskundervisning i kirken. Endnu en mængde deltager i ny og næ eller jævnligt i søndagsgudstjenesterne.

Alle støtter kirken hver på sin måde, og jeg vil opfordre jer alle til at formalisere jeres støtte ved at tegne medlemskab af kirken: Man kan blive medlem HER

Mange mange tak for jeres trofaste støtte og interesse i jeres og vores Danish Fair og danske kirke i London.

Tak fra arbejdsgruppen omkring Danish Fair:

Alette Scales, Sarah Pedersen, Lone Sigurdsson, Ingelise Howland, Lene Strøbeck, Annemette Pillai, Karin Heath, Anette Lyndon-Stanford, Palle Baggesgaard Pedersen, Casper Orlyk og Bette Broyd.


TAK FRA KENSINGTON PALACE

 The Duchess of Gloucester was delighted to be able to visit the Danish Church on Saturday to open the Danish Fair to mark its Seventieth Anniversary.   Her Royal Highness very much enjoyed her time touring the Stalls and having the opportunity to meet so many of the organisers of the Fair as well as the large number of the Danish community in London who come to the Danish Church and enjoy its Fair.   It was a very happy occasion.

The Duchess has asked me to thank you for your kind welcome, the delicious Danish lunch and the beautiful posy of flowers as well as to send her good wishes to you and everyone involved with making the Fair such a success. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Den Danske Kirke i London

4 St Katharine's Precinct, Regent's Park, London NW1 4HH

+44 (0)207 935 1723