ved Bette Broyd, Kirkerådsformand.

Den 14. januar blev vores nye præst, Karsten Møller Hansen, indsat af Udlandsprovst Selma Ravn fra Danske Sømands- og Udlandskirker. Derforuden var der følge af 3 præster fra Danmark og en præst fra hver den svenske og norske kirke i London.

Indsættelsen foregik med deklarationer, højtidelige dokumenter med stempler og guldtryk fra både HM Dronning Margrethe og fra Københavns Biskop Peter Skov-Jacobsen.  Det kunne ikke være flottere. Det blev en ren festdag. En dag med fejring - først af Karsten og familie i en fyldt kirke og reception bagefter. Dernæst fejring af Danmarks Kong Frederik X, der blev udråbt medens hele Danmark og en propfyldt church hall så jublende til.

Her er Selma Ravns tale til Karsten.

Kære Karsten

Kære menighed

I dag får I ny præst, på en historisk dag, hvor Danmark får ny regent. Der er grund til fest både her og dér. Jeg er glad for at være her, i St. Katherines skønne kirkerum, med alle jer, næsten lidt misundelig over, at I står ved begyndelsen til mange nye oplevelser, gavmilde nye relationer, og spændende nye muligheder.

Karsten, mød din flok. Du skriver dig nu ind i denne kirkes og denne menigheds historie. Menighederne kalder og fra Danske Sømands- og Udlandskirker sender vi præster ud, som nedslag i tiden, til frugtbare og lykkelige arbejdsfællesskaber, og sammen med kirkerådene anstrenger vi os for at vælge godt, for vi ved hvad der er på spil, og sammen kender vi værdien af en åben, aktiv og rummelig kirke. 

Det er et stort ansvar at drive et kirkehus, et kulturhus, et forsamlingshus, både for præsten og for menigheden. Det kræver meget tid og mange talenter, at skabe rammerne for at præsten kan sørge for sjælene, i gudstjenesten og de kirkelige handlinger, og i den samtale, der gør så godt, når det er svært at finde sig til rette i både små og store katastrofer.

Det er et stort ansvar at drive et alsidigt hus, men det er også en stor glæde at repræsentere sit land, med kunst, musik, traditioner, og jeg tør godt påstå, at de danske kirker i verden stolt bærer den kultur frem. Her lever fællesskaber omkring sproget og vanerne, her mødes generationer og interesser, her deler vi ophav. 

Der bor ca. 250.000 danskere i udlandet, det er Danmarks tredje største by. Det kalder på en bevidsthed om, at det er en fælles opgave at understøtte, det én har kaldt for folkekirkens udenrigstjeneste. Danskerne rejser gerne ud, og de er dygtige til at falde til, men de glemmer sjældent hvor de kommer fra. Og kirkerne ude svarer på den længsel, der tit får liv, når vi må undvære fædrelandet, og det vækker noget i os, når vi mærker at disse danske oaser leverer genkendelighed, erindring, hjertesprog.  

Menighed mød jeres præst. For en uge siden tog han afsked med sin gamle menighed. Nogle af dem, der var med, har fortalt mig, at der blev grædt meget i Tårnby sidste søndag. Karsten er nemlig en original, i ordets allerbedste betydning. Når man har styr på sin teologi, bliver man fri i sit udtryk, i sin formidling, i sine ordvalg. Sproget bliver en legeplads og åbner op for den verden, der gemmer sig bag hvert eneste ord. Og når man har styr på sin medmenneskelighed, kan det mærkes af dem, der er omkring én. Karsten er ægte interesseret i dem han møder, og han har så fin en fornemmelse for hvor langt vi kan nå, når vi følges ad. Og så taler han ikke kun til den troende, han taler også til tvivleren, og det er i min bog en stor kvalitet, for de fleste af os gribes jævnligt af tvivlen. 

Om lidt skal vi høre om kulten, der bliver hjemløs og allestedsnærværende på én gang. At ånd og sandhed er af afgørende betydning. At troen ikke handler om at kunne, men om at være, at vi kaldes Guds børn, og at vi er det! Det har altid været indlysende for danskerne, når de rejste ud, at bygge menigheder og kirker, et sted at høre til, et sted at hente trøst, et sted at fejre tilværelsen. Vores kirkehuse er så meget mere end kirkehuse. Det er et privilegie at have så mange udtryk for at favne menneskelivet. 

Den danske kirke i London er en stærk ambassadør ikke kun for folkekirken, men for Danmark i det hele taget. Vi hænger uløseligt sammen og vi henter styrke hos hinanden, og legitimitet, det hører med til vores DNA. Her arbejdes der målrettet på at få øje på hvem, der kunne have brug for kirken, her stiller I jer til rådighed for hinanden, og her hersker en helt egen stolthed over at dele det I kommer med, med enhver, der træder ind gennem døren. 

Nu er Karsten trådt ind gennem døren. Han er her for at hjælpe jer med at holde fast i, at kirken er et indlysende sted, når det handler om sammenhold, om perspektiv og om liv. Brug ham flittigt, men med omtanke, og lad både ham og Lisa, og August og Julian og Wilmar og Hannah vide og mærke, at de hører til i jeres fællesskab. Tillykke allesammen og lykke til.

Amen

Selma Ravn 14.1.2024