Af Flemming Kloster Poulsen

Jeg talte med en dansk kvinde, som har boet seks år i udkanten af London. Hun sagde, det var først efter fem år, hun hørte om, at der er en dansk kirke i byen. Som det var med hende, er det med mange andre danskere i London. Der er mange, som (endnu) ikke ved at kirken faktisk er her.

Det er derfor, at historien om Den Danske Kirke i London skal fortælles igen og igen. Vi kan ikke bare regne med, at folk uden videre ved det. Der kommer hele tiden nye danskere til London. Og det er de færreste, som på forhånd ved, at der er en dansk kirke.

Vi skal fortælle at den har været der siden 1692 som et kirkeligt og kulturelt samlingspunkt for danskere i London. At den stadig er der, både når det gælder en højtidelig barnedåb og når det gælder en festlig Sankthansaften. 

Den har fra start været båret af London-danskeres engagement, ildhu og energi. Og det fortsætter den dag i dag med nye mennesker og ny energi. Derfor skal vi fortælle historien og på den måde være med til at tale kirken op alle de steder, vi kan komme til det. Den er det værd. 

Sådan har det i øvrigt altid været med kristendommens fortællinger. De lever i kraft af, at vi fortæller dem videre og den dag, vi ikke fortæller dem videre, dør de. Sådan er det. Historien om Manden fra Nazareth skal hele tiden fortælles. Og der er ingen andre til at gøre det end os.

Det er en stor opgave, men det også en meningsfuld opgave. De kristne grundfortællinger er verdensforandrende ved både at fortælle os om Guds trofasthed og give os en håbefuld vej at gå, hvor livet gives til os som en gave og opgave, vi ikke må svigte. Der er dyb mening i at fortælle den historie videre.

Det er en fælles opgave. Her kan vi alle bidrage. Man kan pege på kirken på mange måder. Ved at stikke et kirkeblad i hånden på den nytilkomne. Henvise til vores hjemmeside. Invitere med til et arrangement.

Og den danske kvinde, som jeg indledte med? Fordi der var en bekendt, som inviterede hende med, er hun nu blevet en af kirkens faste deltagere. Sådan kan det gå, når vi hver især hjælper til med at fortælle den gode historie videre.