GLÆDELIG JUL - MED GODE SANGE OG FORTÆLLINGER

GLÆDELIG JUL - MED GODE SANGE OG FORTÆLLINGER

GLÆDELIG JUL - MED GODE SANGE OG FORTÆLLINGER

# Klumme

GLÆDELIG JUL - MED GODE SANGE OG FORTÆLLINGER

Af Flemming Kloster Poulsen, præst

‘Hold dig nær til dem der synger og fortæller historier, dem hvis øjne funkler af glæde.’ Sådan siger den brasilianske forfatter Paul Coelho et sted. 

Det er nogle ord, jeg har taget til mig i denne december. Hold dig til dem, der synger de gode sange. Hold dig til dem, der fortæller de gode historier. For det er der, vi skal hente det håb og livsmod, som kan få vore øjne til at funkle af glæde.

Det har vi brug for til hver en tid, men måske ekstra meget lige nu. Der er meget der truer os i tiden: krigen i Ukraine, energikrise og stigende leveomkostninger, de unges mistrivsel. 

Det er store udfordringer, som vi står over for både i Storbritannien, Danmark og hele Europa.

Og hver især har vi også vore egne udfordringer med hele det vidunderlige og komplicerede menneskeliv, de uløste konflikter og valg som vi skal træffe, fællesskab og ensomhed.

Derfor er Paul Coelhos råd godt. Vi skal holde os nær til de gode sange og fortællinger. Det er bl.a. det vi gør i kirken. Vi synger og fortæller og hører den store historie om Gud der steg ned fra sin høje himmel, blev født i Betlehem, fik navnet Jesus, levede blandt mennesker, døde ensom på et kors og blev lagt i graven, men på tredjedagen fandt de at graven var tom og han var opstået. 

Det er en vild og smuk fortælling, fuld af tro, håb og kærlighed. Mennesker rundt på hele kloden samles og lytter til den i disse dage. Og suger til sig af den saft og kraft, der er i historien, sådan som det altid er opløftende når et nyt menneske fødes.

Det er de gode sange og fortællinger, der giver både julen og livet indhold. Det gælder året rundt. Det blev vigtigt for mit vedkommende denne jul. Det vil jeg tage med mig ind i det nye år. 

Med disse ord vil jeg ønske alle venner, medlemmer og brugere af Den Danske Kirke en glædelig jul og et godt nytår.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Den Danske Kirke i London

4 St Katharine's Precinct, Regent's Park, London NW1 4HH

+44 (0)207 935 1723