Vil du gerne konfirmeres i Den danske Kirke i London? 

Du kan blive konfirmeret helt på samme måde som i Danmark. Dog er undervisningen tilrettelagt  anderledes, fordi konfirmanderne kommer fra hele London-området.

Tilmelding og indskrivning til sæson 2019 - 2020

Tilmelding og indskrivning foregår den 15. september 2018 kl 11 i Den danske Kirke. Vi begynder med gudstjeneste, derefter en let frokost til £5-10 pr person. Efter frokosten er der møde med forældre og konfirmander med orientering om tilmelding, undervisning og en masse praktiske spørgsmål. Send en mail på forhånd om at I kommer.

Dåb og dåbsattest

Man skal være døbt for at blive konfirmeret. Ved indskrivningen skal man medbringe kopi af dåbsattest. Hvis man ikke er døbt, men gerne vil konfirmeres, finder vi et tidspunkt inden konfirmationen, hvor dåb kan finde sted.

Undervisning

Undervisningen er fordelt på 10 søndage. Datoer kommer senere. Hver gang begynder  vi med gudstjeneste kl 11.00, derefter frokost og undervisning indtil ca kl 15.00. Undervisningen foregår primært på dansk, dog delvist på engelsk hvis nødvendigt.

Konfirmation

Konfirmationsdagen er Palmesøndag 5. april 2020 kl 11.00.

Betaling

Prisen er £230 (forbehold for ændringer) som dækker let frokost og kage hver gang, undervisningsmidler og reception efter konfirmationen. Beløbet kan indbetales på en gang eller i rater, alt efter hvad man foretrækker.

Præst

Flemming Kloster Poulsen, Den danske Kirke, hvor man også kan få yderligere oplysninger på email: fkp@km.dk eller tlf: 07872469128.