Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højskoledag ved Jacob Holm

SEP
18

Højskoledag ved Jacob Holm


Søndag d. 18. september 2022, Kl. 13:00 til kl. 15:00
Den Danske Kirke i London
Højskoledag ved Jacob Holm

Kom til Højskoledag i kirken: Kirkelig og folkelig oplysning, fællessang, diskussion og samtale.

Home Sweet Home – et foredrag om at rejse ud og finde hjem ved Jakob Holm, cand. mag og presseattache ved Den Danske Ambassade i London.

Vi bor mange danskere i London, og alle har vi haft hver vores grund til at have forladt hjemlandet. Men hvad gør det ved én at bo i et andet land end ens eget? Hvor finder man hjem henne og hvad vil det egentlig sige ’at finde hjem’? Og for at grave et spadestik dybere: Skyldes mange af samtidens mentale dårligdomme for både unge som gamle, uanset om man bor her eller i Danmark, at vi ikke kan finde hjem i os selv? Disse og mange andre spørgsmål om hjemmets betydning i både fysisk og psykisk forstand vil blive diskuteret denne søndag eftermiddag.

Man er velkommen til at også deltage i gudstjenesten kl. 11.00 og/eller frokost kl. 12.00 hvis man har lyst.