Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Danish Fair Raffle

Danish Fair Raffle


# Aktuelt
Udgivet lørdag d. 15. maj 2021, kl. 00:15

Vind fantastiske gevinster og støt kirken samtidig. 

Danish Fair må igen i år aflyses på grund af pandemiens restriktioner, men du kan deltage i det store on-line lotteri med 51 gevinster! Du kan vinde ophold i Skotland eller Cambridge, emaljeskilt, lampe eller stol mm til hjemmet, udsøgt thè, en eller flere af de 26 flasker, konferencedeltagelse, bøger, flot design eller gavekort til frokost med udsøgte danske fødevarer, butikker eller Tivoli mm. 

Her er link til lotteriet med yderligere information og gevinstlisten med fotos af præmierne: https://flexbillet.dk/danskeki... Hvert lod koster £2 og vinderne bliver udtrukket søndag den 27. juni 

Danish Fair, som tidligere hed Bazar, har siden 1954 været et af årets festlige højdepunkter i kirken og har givet et væsentligt bidrag til kirkens drift. Vi må give afkald på at mødes om danske specialiteter og fællesskab, men planlægningskomiteen har etableret dette on-line lotteri med det formål fortsat at indsamle midler til støtte for kirkens mange aktiviteter. 

 Med venlig hilsen Planlægningskomitéen

Ophavsret: